Akut kejsersnit | Del 1: Den latente fase
Fødslen af mit første barn forløb helt anderledes end hvad jeg havde forestillet mig. Jeg havde en problemfri og let graviditet, næsten uden gener. Jeg forventede, måske naivt, at fødslen ville forløbe lige så let, uden en forestilling om at det ville blive en dans på roser.
Dette er min personlige beretning om, hvordan jeg blev mor for første gang – med et uønsket kejsersnit.
Hvornår går jeg endelig i fødsel?
Den sidste tid af graviditeten var hård. Jeg var så kæmpe, at jeg ikke kunne bevæge mig, eller sådan føltes det i hvert fald. Jeg havde undervist mine mange dansehold op til en måned før fødslen. Men nu ville jeg egentlig bare være færdig med at være gravid og holde min søn i mine arme.
Terminsdatoen er blot en ledetråd i retning af, hvornår fødslen vil være, det er mig klart. Men alligevel havde jeg sommerfugle i maven den dag. Men ingenting skete. Jeg havde endnu ingen plukveer haft, ej heller andre indikationer på, at fødslen kunne være på vej. Kl. 4 om natten, efter termin, vågnede jeg med en hårdhed i maven og underliv.
Det var det med den søvn – er min fødsel påbegyndt? Veerne var faktisk regelmæssige med det samme, men ikke særlig kraftfulde. Så var alligevel i tvivl om, om det overhovedet var noget. Efter et par timer besluttede jeg mig for at vække min mand, men altså han vidste jo heller ikke om de her veer var for alvor eller ej. Sikke et nytteløst svar, det kunne jeg da ikke bruge til noget.
Men okay, fair nok. Jeg tog et varmt karbad, som test for, om der måske kunne være noget i gærde. Veerne stoppede ikke, men var fortsat milde med ca. 5 minuters mellemrum. Det havde nu varet i fire timer. Nu er jeg jo en ret smertetolerant person, så måske veerne bare ikke gjorde mere ondt, tænkte jeg. Perfekt.
Jeg tror jeg har veer
Vi tog stille og roligt afsted mod hospitalet. Da jeg ringede på ind til fødeafdelingen, hører jeg mig selv sige: “jeg tror jeg har veer”. Vi blev lukket ind og den første jordemoder, jeg så på afstand, gav tydeligt udtryk med øjnene om, at jeg helt sikkert ikke var i fødsel. Hertil sad min mave stadigvæk helt op under hagen.
Jeg fik lavet et CTG, hvor veerne selvfølgelig havde aftaget. De havde jo også kun være regelmæssige i 6 timer på dette tidspunkt. Ihhh. Inden vi tog hjem ville de dog gerne lave en undersøgelse. Så vi blev sat i vente position. Alt imens kom et par fra vores fødselsforberedelse, og HUN havde veer. Jeg sad helt ubesværet ved siden af hende og måtte virkelig tage mig sammen for ikke at begynde at skraldgrine, da mit og min mands blik mødtes. Det var bare SÅ pinligt for mig.
Efter en kort undersøgelse blev jeg meddelt, at jeg var ca. 1 cm åben – wuuhuu – og hvis fødslen tog til i løbet af dagen, kunne jeg vælge at køre direkte til et andet sygehus eller prøve at komme tilbage til dem igen. Men da de havde rigtig travlt den dag, ville de nok sørge for at få mig forflyttet til et andet sygehus. (I Berlin skal man registrere sig på det valgte sygehus, i nogle tilfælde inden den 10. graviditetsuge, så det med bare at dukke op et sted, er risky business).
Mmmm, ananas!
Da vi kom hjem igen, lagde vi os til at sove et par timer. Min mand lavede frokost, med ananas til dessert. Efterfølgende lagde jeg mig igen på sofaen og døsede lidt hen, mens min mand gjorde rent. Han mente, at nu skulle det være, for baby ville jo snart komme.
Jeg sov let og vågnede tit. Sen eftermiddag vågnede jeg med et chok, det var en rigtig smertefuld ve. Uha, hurtigt ud på toilettet med mig. Og der blev der tømt ud – i alle mulige retninger. Jeg gav ananassen skylden, og må indrømme at jeg ikke anbefaler denne spise, lige inden en fødsel er ved at gå i gang.
Jeg lagde mig igen, nu helt ødelagt efter den voldsomme toilet-tur. Lidt senere vågnede jeg igen af denne voldsomme smerte og måtte igen løbe på toilettet. Der blev programmet så gentaget og sådan forløb de næste mange timer. Veerne kom oftere og oftere og jeg kunne ikke sove imellem dem længere. Så jeg hang ud på toilettet, da alt andet var for risikabelt.
Udtømning, angst og usikkerhed
Det føltes som en evighed at sidde der alene på toilettet. Og alt imens hele mit indre blev presset ud i alle ender, tænke jeg, at min søn skulle komme længere ned i bækkenet. Jeg vidste at han stadig lå højt, og var urolig og stresset ved tanken, da dette var blevet nævnt igen og igen i den sidste del af graviditeten.
Jeg havde længe prøvet at få fat på min jordemoder, (man skal selv sørge for at have en jordemoder ved sin side før og efter fødslen), da hun tidligere på dagen havde sagt jeg skulle ringe, hvis jeg gik i fødsel. Jeg sad bare i smerte og alene på toilettet, mens jeg blev mere og mere udtømt.
Jeg var fuldstændig smadret og havde aldrig i mit liv haft så voldsomme smerter. Det med at være smertetolerant kom stærkt til revurdering. Min jordemoder ringede omsider tilbage og mente vi skulle tage på sygehuset.
På sygehuset blev jeg undersøgt og var “hele” 2 -3 cm åben. Min jordemoder havde sagt, at hvis dette var tilfældet skulle jeg komme til hendes praksis, en halv times kørsel væk, hvor hun kunne smertelindre mig. Undskyld mig, men nej tak. Jeg kunne dårlig nok sidde de 10 min. på vej til sygehuset, og hvor mange gange skulle vi så stoppe for jeg kunne tømme min sjæl ud, på vejen til hende?
Tilbage til fødegangen
Vi kørte altså afsted. Min mand gik i forvejen for at hente bilen og jeg kæmpede mig alene ned af trappeopgangen. Jeg havde totalt tankemylder og ville bare ikke være i et offentligt rum. Men jeg kom da ud på gaden, hvor jeg måtte støtte mig til de parkerede biler mens mine veer stod på. Det var bare ikke særlig fedt.
Da vi ankom til sygehuset, gik jeg alene til indgangen, da min mand først skulle parkere bilen. Det tog en evighed, da veerne kom hurtigt efter hinanden og jeg ikke kunne gå samtidig. Heldigvis kom min mand hurtigt af med bilen og indhentede mig lige indenfor døren. Alligevel, synes jeg at jeg havde været overladt rigtig meget til mig selv på dette tidspunkt.
Næste dele: Akut kejsersnit | Del 2: Åbningsfasen og kejsersnittet og Akut kejsersnit | Del 3: Efterfølgerne
Jeg underviser Yoga for Kejserinder med hele mit hjerte. Der bliver skabt et sikkert og fortroligt rum, hvor kvinderne kan dele deres oplevelser, lige meget om kejsersnittet var planlagt eller akut, ønsket eller uønsket. Det er et meget værdifuldt og belønnende yogahold for alle deltagere, hvor vi alle lærer fra hinanden. For mere information: Yoga for Kejserinder
Post a comment