Graviditet efter en fødselspsykose
Sasja blev ramt af en fødselspsykose blot en uge efter fødslen af hendes første barn. Det er en tilstand, som ikke mange kender til, men som er voldsom alvorlig for kvinden, barnet og familien. Læs med her, hvordan Sasja og hendes familie forberedte sig til at få endnu et barn og tiden efter fødslen.
Når man ønsker et barn efter en fødselspsykose
Hvis man før er blevet ramt af en fødselspsykose eller har en psykisk sygdom, er det rigtig godt allerede under graviditeten at blive fulgt af en psykiater, en familierådgiver og andet fagpersonale. Det er en vigtig støtte til en mindre angstpræget graviditet og en forberedelse på, hvis psykosen skulle ramme igen.
For Sasja og hendes familie, var der dog ingen tvivl om, at de gerne ville have endnu et barn. “Vi ville gerne opleve en normal start, og ønskede at få flere børn. Også så Signe, vores datter, ikke skulle være enebarn. Vi havde taget mange forbehold og forberedt os så godt som muligt, for at undgå endnu en psykose. Chancen for at det ville ske igen, nu vi havde fået god hjælp lå ikke højt. Kun 1/3 del rammes igen”, fortæller Sasja.
Forberedelse lå i et tværfagligt samarbejde og stor åbenhed: “Vi tog fat i de kendte behandlere vi havde fra sidst. Jeg fik samme jordemoder og sundhedsplejerske. Jeg fik også koblet en psykiater på. I samarbejde med egen læge lavede vi en handleplan, hvor der var åben kommunikation mellem behandlerne.”
Graviditeten
“Min første graviditet gik let som en leg, og jeg glædet mig til at blive mor, jeg havde læst en masse bøger og undersøgt højt og lavt, så jeg kunne være klædt bedre på til det,” fortæller Sasja. Hun havde ikke støtte i moderskabet, da hendes egen mor er bortgået og andre familiemedlemmer ikke føltes som et match.
Sasja beskriver hendes anden graviditet således: “Her anden gang, har jeg gjort alt hvad jeg kunne for at nyde den til fulde! Fordi jeg vidste det ville blive min sidste graviditet.” En rolig graviditet med et drys af bekymring: “skulle jeg blive syg igen, var jeg bekymret for hvordan det ville påvirke min datter og om min mand ville kunne klare det hele alene igen. Jeg fik indimellem i graviditeten flashbacks til min indlæggelse, hvilket var virkelig skræmmende. Jeg måtte berolige mig selv med de betryggende facts jeg kendte; Chancen var lille for at det ville ske igen. Og skulle jeg blive indlagt, ville det ikke komme som så stort et chok, for det ville være et velkendt miljø for mig.”
“Undervejs i graviditeten snakkede jeg med en psykiater, som var fantastisk til at give mig ro. Jeg talte også med min jordemoder om mine bekymringer. Og selvfølgelig var det også noget, jeg og min mand snakkede om. Min mand er virkelig god til at give mig tryghed og holde fast i vores fælles beslutninger, når jeg vakler”, siger Sasja. Alt dette gjorde at Sasja kunne bearbejde hendes bekymringer undervejs i graviditeten.
At opleve efterfødselstiden
At blive ramt af en fødselspsykose har for Sasja været en stor sorg som hun har bearbejdet. Hun har følt sig snydt for at opleve den spæde start på moderskabet og den første tid af sin datters liv. Sasja blev ramt en uge efter fødslen af hendes datter. Hun blev indlagt efter 14 dage og var i alt indlagt 3 uger uden sin datter. Det har været skamfuldt for hende ikke at kunne være der for sin datter, som hun havde ønsket det. Og det har været svært for Sasja at indrømme, at hun ikke kunne fortælle, hvordan det var at have en lille baby. Oplevelsen var farvet af sygdom.
Hun er landet et blødt sted, hvor hun accepterer og anerkender, at sådan blev det og hun gjorde det bedste hun kunne i den tid. Derfor fortæller Sasja også at; “Det har været en sand befrielse at opleve den normale hårde tid med en nyfødt. Jeg er utrolig lykkelig over at få lov til at opleve min baby på en helt normal vis, det er jeg dybt taknemmelig for. Og jeg har følt en kæmpe lykkerus over det! Og grædt glædeståre! Hvor heldig har man lige lov at være!!”.
Efter fødslen følte Sasja sig lettet og spændt på mødet mellem hendes to børn. Hun var klar på at starte på en frisk. For at forblive stabil har Sasja taget melatonin, som hjælp til at lade kroppen restituere i løbet af natten. Søvn er så vigtig i forebyggelsen af et tilbagefald.
Åbenhed, villighed og tillid
Rammes en kvinde af en fødselspsykose, er det ikke hende selv, der kan se det. Derfor lænede Sasja sig trygt ind i hendes omgivelser og i tilliden til at de ville reagere, skulle hun blive syg igen. “Jeg havde valgt ikke at bekymre mig om symptomer, for jeg ville ikke selv opdage, hvis jeg blev syg, det ville være en normal tilstand for mig”, kom det klart fra Sasja.
Det var vigtigt for den lille familie, at have en afklaring både med familiemedlemmer og hendes psykiater: “Vi havde inden fødslen skrevet ud til familien, hvilke forebyggende tiltag der var under graviditeten, og hvordan vi ønskede tiden efter fødslen. På den måde var der en gennemsigtighed og tryghed for dem. Mest for at undgå misforståelser og eventuelle underretninger. Det skete jo sidst, grundet manglende kommunikation og misforståelser.”
Sasja fortsætter: “jeg lovede min psykiater, at hvis jeg blev syg igen, ville jeg tage medicin, hvis jeg blev bedt om det. Det kunne gøre at jeg undgik en indlæggelse, hvis jeg tog medicinen i tide”.
Hjælpen
Efter Sasjas fødselspsykose fik hun støtte af flere fagpersoner. Hun gik til psykolog i halvandet år og fik god støtte gennem et forældreskabskursus. Men hvad der betød rigtig meget for hende var, at hun måtte henvende sig til sin sundhedsplejerske, jordemoder og psykolog, også selvom familien var afsluttet hos dem.
“De har virkelig hjulpet mig til at lande godt i moderskabet, finde tryghed i den og stole på at jeg var/er en god mor. Men også at kunne få hjælp til diverse udfordringer med et vuggestuebarn og nu børnehavebarn, og nu søskende relation,” siger Sasja.
Sasja mener, at den bedste hjælp var den åbne dialog og en fælles indsats fra fagpersoner og hende og hendes mand, her i anden graviditet. Hvis hun måtte ønske sig noget mere, ville det være at have samtaler med en psykolog undervejs. Dette var dog ikke muligt, da hun kun kunne blive henvist til enten psykolog eller psykiater fra egen læge.
Jeg spurgte Sasja, hvad hun ville fremhæve til en kvinde i en lignende situation, som hun selv stod i for år tilbage:
“Træk vejret, det bliver en lang sej kamp at komme tilbage til normalen, men det kommer du! Stol på de fagpersoner der er om dig, samarbejd og stol på de vil dig det bedste. Find tryghed i at fortælle om alt det svære, så kan de bedre hjælpe. Find en som kan hjælpe med alt det praktiske i hjemme og støtte dig i at passe dit lille barn. Altså en der kan være der næsten 24/7 foruden din partner. Det er hårdt at gøre alene, når man samtidig skal finde fodfæste efter en psykose.”
Tusind tak Sasja, for at dele dine tanker og oplevelser så modig. Tillykke med dine skønne børn, med dit moderskab og med den råkraft og energi du sender ud!
Har du været eller er du ramt af en efterfødselsreaktion kan du også henvende dig til Landsforeningen Sind og Fødsel.
Jeg underviser yoga i hele moderskabet for dig, kære mor. Mit mål er at give dig empowerment, så du kan stå stærkt i dig selv. Tillid til kroppen, mærke og lytte til kroppen, ro i nervesystemet – uagtet hvad du bringer med i din rygsæk. Denne tid er din og du er værdig til fuldkommen selvkærlighed, nærvær og langsommelighed. Jeg glæder mig til at hilse dig velkommen. Du finder mine forløb her.
Post a comment