Yogaundervisning skræddersyet til MODERSKABET
FERTILITET | GRAVIDITET | EFTERSØDSEL | FAMILIENår du kommer til yoga hos Janani yoga, er det min fornemmeste opgave at holde et tillidsfuldt og kærligt rum for dig. Du skal på en rejse indad, så det er vigtigt at du føler dig tryg.
Jeg guider dig igennem timen, så du kan have fokus på dig, dine sanser og det der rører sig i din krop. Derfor behøver du ikke at have gået til yoga før, for at kunne være med.
Jeg inviterer dig ydmygt med på din rejse mod en tryggere krop, sind og sjæl i alle aspekter af moderskabet. Fra ønsket om børn til efterfødselstiden og herudover.
Hvordan foregår undervisningen?
Når du træder ind i yogarummet, starter du med at finde en plads. Yogatimen startes altid med en centrering, så du kan lande og mærke dig selv. Det kan være igennem en meditation, visualisering, små mobilitetsøvelser eller med fokus på dit åndedræt.
De første stillinger vil være nede på måtten og gennem et flow vil du komme op at stå. Her vil du lave stående stillinger, indtil jeg guider dig ned på måtten igen. Her vil du lave de sidste cool down stillinger inden jeg inviterer dig til den afsluttende afspænding, shavasana.
Når afspændingen er slut kalder jeg dig blidt tilbage og op at sidde. Her afsluttes timen med et kort mantra og en afsked. Alt efter fokus og tema i hver enkel time, vil stillingerne være forskellige, men der vil altid være genkendelighed i undervisningen.
Igennem timen vil jeg ofte invitere dig til at dele din oplevelse, eller det du har på hjertet. Rummet er til dit hele jeg og at dele i et kvindefællesskab kan selvfølgelig være sårbart, men samtid meget givende og opløftende. Her støtter kvinder hinanden med empati og forståelse.
Alle mine timer er tilpasset hvor i moderskabet du er (fertilitet, graviditet, efterfødsel eller familie), således, at du får det største udbytte ved at komme til yoga.
Hvad du kan forvente af et forløb hos Janani Yoga
Hvis du tager et forløb hos Janani Yoga kan du forvente at blive modtaget helhjertet af mig. Du kan forvente at lande i din krop. Mærke selvkærlighed, accept. Finde styrke i roen, din urkraft og intuition. Jeg går all in på et reguleret nervesystem og tilladelse af at være med alt det du kommer med.
Du vil øve og mestre hvordan du kan blive i dig selv og komme ned i kroppen. Også i pressede situationer. Du vil meget mulig mærke et større overskud, og en krop med færre gener.
Du vil mærke din empowerment til at sætte grænser og passe godt på dig selv. Jeg holder rummet, du er rejseføreren.
![Janani-1462 Janani-1462](https://jananiyoga.dk/wp-content/uploads/elementor/thumbs/Janani-1462-qa9ib1ubowlbm43uygd8j1j70w2wq86bxbma5rxa0w.jpg)