Modercirkel
Søndag d. 26.03.23 kl. 10.00 - 13.00Kære mor. Du inviteres hermed ind i vores, Emilie (doulaaspirant) og Katrine’s (yogalærer) modercirkel.
Længes du efter, at give dig selv ro, velvære, pauserum, lade op, forkæle dig selv og give tryghed til din krop? Så er det her du finder det.
Emilie forkæler dig med et lækkert fodbad med forskellige beroligende urter, dertil vil du blive tilbudt en kop ceremoniel cacao. Der vil blive spillet rolig og meditativt musik, så du kan søge ind i dig selv. Det er dit pusterum, og du bestemmer selv hvor dine tanker skal flyve hen.
Herefter vil du blive inviteret ned på yogamåtten, hvor du skal ud på en magisk visualiseringsrejse – som du forhåbentlig kan tage med videre ud i verden.
Katrine underviser 45 minutters yin yoga. Yin yoga er en blid yoga form, hvor kroppen og sindet kan komme helt ned i tempo. Kroppen er støttet af yoga hjælpemidler, så du blidt kan give slip og smelte ind i stillingerne. Dit bindevæv bliver langsomt strukket og dine meridianer stimuleret. Til velvære for morkroppen og de mange tanker. Katrine holder et trygt og omsorgsfuldt rum for dig i yogadelen, så du kan overgive dig og være.
Til sidst vil der være små kort med forskellige spørgsmål og emner om graviditet, fødsel, efterfødselstiden mm, som kan invitere ind til diverse samtaler med hinanden og byde ind med egne refleksioner og tanker. Emilie holder rummet trygt og er torv holder.
Når du forlader cirklen vil du forhåbentligt være afslappet, fuld af kærlighed og i balance med din egen krop og sjæl.
Modercirklen finder sted søndag d. 26.03.23 kl. 10.00 – 13.00 i Ro’s Kilde Helsecenter, Vindingevej 34E, 4000 Roskilde. Prisen for cirklen er 449 kr. Begrænset antal pladser.
Tilmeldingen sker hos Emilie enten over instagram eller på dinbarselsboble@gmail.com.
Yin yoga - plant et frø
Fredag. d. 07.04.23 kl. 10.00 - 12.00Jeg inviterer til et omfavnende og kærligt rum på workshoppen yin yoga – plant et frø. Workshoppen er for kvinder i alle aldre. Du behøver ingen yoga erfaring for at kunne deltage, jeg guider dig trygt igennem workshoppen.
I yin yoga arbejder vi ud fra fem elementsteorien fra traditionel kinesiske medicin. Stillingerne går ind og stimulerer meridianbanerne i kroppen. Det udløser et flow i kroppens energi.
Til denne workshop er temaet at plante et frø, i forlængelse af forårssolhvervet. Igennem stillingerne og den meditative praksis vil du give slip på det der ikke længere tjener dig. Du vil trække et orakelkort (som du må beholde) til den afsluttende meditation, med den intention du mærker på dagen. Med din intention, kortets guidning og det du tager med dig fra yin praksissen, planter du et frø, en drøm, et håb for din videre færden.
Afslutningsvis spænder du af i hvilestillingen shavasana. Her bliver alle indtrykkene lageret, dit parasympatiske nervesystem bliver aktiveret, så ro og absolut hvile og restitution kan finde sted.
Workshoppen finder sted fredag d. 07.04.23 kl. 10.00 – 12.00 i Ro’s Kilde Helsecenter, Vindingevej 34E, 4000 Roskilde. Prisen er 250 kr.
Jeg glæder mig til at holde et sikkert rum for dig.
Yin yoga for hormonerne
Fredag d. 05.05.23 kl. 10.00 - 12.00Jeg inviterer dig på en rolig og selvkærlig stund på yogamåtten til workshoppen yin yoga for hormonerne. Workshoppen er for alle kvinder, uanset hvilken en fase i livet du hormonelt set befinder dig i. Du behøver ikke at have nogen yoga erfaring, jeg skal nok guide dig trygt gennem workshoppen.
Jeg vil skærpe dit fokus på stillingernes indvirken i dit endokrine system, mens du afslappet og trygt er i dem. Workshoppen har til formål at mærke ind til kroppen, samtidig med at du lærer om hormonsystemet i baggrunden.
I yin yoga praktiseres der ud fra den traditionelle kinesiske medicins viden, hvor stagneringer i meridianbanerne skaber ubalancer i kroppen. Hermed også hormonsystemet. Udfra denne tilgang stimulere du forskellige betydningsfulde organer for det endokrine system.
Efter hver stilling guider jeg et fokuseret energiboost til det område eller organ, du lige har stimuleret. Du vil derfor kunne opleve både en fysisk og energetisk påvirkning i kroppen.
Workshoppen afsluttes med en afspænding, hvor dit nervesystem kan gemme og bundfælde de forskelige stimuli fra timen. Her inviteres du til fuldkommen ro, hvile og tilbagetrækning.
Workshoppen finder sted fredag d. 05.05.23 kl. 10.00 – 12.00 i Ro’s Kilde Helsecenter, Vindingevej 34E, 4000 Roskilde. Prisen er 250 kr.
Jeg glæder mig til at holde et sikkert rum for dig.